Seneste tendenser i international handelsudvikling

1. Samlet volumen og vækstrate: Først stabil og derefter langsom, under pres i 2026. I 2025 nåede den globale handel et rekordhøjt niveau på 35 billioner yuan, en stigning på omkring 7 % fra-år til-år. Genopretningen af ​​varehandelen var hovedsageligt drevet af toldklargøring-og efterspørgsel efter kunstig intelligens-produkter, hvor Verdenshandelsorganisationen hævede vækstraten for varehandel til 2,4 %.
2. I 2026 vil vækstraten falde markant: Verdenshandelsorganisationens seneste prognose for vækstraten i varehandelen er 0,5 %-1,9 %, og handelen med tjenesteydelser er omkring 4,8 %; høje takster, svag efterspørgsel og geopolitisk fragmentering er de største tilbageslag.
2. Strukturel transformation: Acceleration af service-orienteret, digital og grøn handel. Den årlige vækstrate i tjenesteeksporten i det seneste årti var 5,3 %, dobbelt så meget som varer, og tegnede sig for 27 % af den globale handel. I 2025 vil vækstraten være næsten 9 %, med grænseoverskridende levering, digitale tjenester og forretningstjenester som grundpillen.
2. Digital handel og AI-drevet: AI-relaterede produkter (chips, servere, computerudstyr) havde en handelsvolumen på 1,92 billioner yuan i første halvår af 2025, en stigning på 21,9 % fra år-til-år, hvilket bidrog til en stigning på 43 % i global handel; digital handel og e-handel fortsatte med at vokse.
2. Fremkomsten af ​​grøn handel: Nye energikøretøjer, solcelleanlæg, energilagring og udstyr med lavt-kulstofindhold er blevet nye vækstpunkter for eksport; Kinas nye energikøretøjer og grønne produktion har drevet stigningen i andelen af ​​global grøn handel.
3. Omstruktureringen af ​​格局: Regionalisering, fremkomsten af ​​syd-syd handel og justeringer af værdikæden. Skiftet fra globalisering til regionalisering: Det multilaterale system stod over for pres, og regionale frihandelsaftaler (RCEP, USMCA, EU's indre marked) blev mainstream; forsyningskæden skiftede fra 'global effektivitet' til sikkerhed + modstandsdygtighed, hvor outsourcing nær-kysten og venlig-outsourcing fra land steg.
2. Syd-Sydhandel er blevet en vækstmotor: Eksporten af ​​varer mellem udviklingsøkonomier steg fra 0,5 billioner yuan i 1995 til 6,8 billioner yuan i 2025; 57 % af eksporten fra udviklingslande strømmer til andre udviklingsøkonomier, med den asiatiske regionale værdikæde som den centrale drivkraft.
2. Skiftet af tyngdepunktet: Vækstraten i de asiatiske-Stillehavs- og vækstmarkeder er fortsat højere end i udviklede økonomier; Kina og ASEAN har konsolideret deres positioner inden for fremstilling og handel med mellemprodukter.
4. Politikker og risici: Fremkomsten af ​​protektionisme og intensivering af regelkonkurrence. Stigningen i tariffer og barrierer: Handelsrestriktioner i 2024-2025 satte et nyt højdepunkt i de seneste år, og tariffer er blevet brugt som et strategisk værktøj, hvilket har øget handelsomkostningerne markant.
2. Konkurrence i regler: Fra "konkurrence af komparative fordele" til konkurrence inden for standarder, forsyningskæde, digitale og grønne regler; geopolitisk politik påvirker handelsadgang, og 'løsrivelse og sammenkædning' øger omkostningerne ved handel og forsyningskæde.
2. Det multilaterale system stod over for pres: Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesmekanisme blev blokeret, og fragmenteringen af ​​den globale handelsstyring blev intensiveret.
5. Nøglekonklusioner • Vækst: Innovation i samlet volumen, vækstratens trin og svagt opsving som det vigtigste i 2026.
2. Struktur: Stabile varer, hurtige serviceydelser, digital og grøn føring.
2. Situationen: Uddybende regionalisering, syd-syd og centralisering i Asien.
2. Risici: Politisk usikkerhed, geopolitiske konflikter og høje takster er de største begrænsninger.